DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Rumænienstur

2016 dec 1

I efterårsferien var vi en flok betweenere fra Frikirken Salem sammen med to voksne bl.a vores præst Ruth Cilwik, i Rumænien. Nærmere bestemt Onesti, hvor Det Danske Missionsforbund i 2006 udsendte Dorthe og Cornel Pascu som missionærer.

Deres primære mål er at hjælpe menigheder med forkyndelse og bibelundervisning mm. Siden hen er arbejdet udvidet med målrettet med evangelisation i mange landsbyer (Poduri, Marsesti, Berzunti m. fi.) Mange mennesker er på den måde nået med evangeliet om Jesus. Det sociale arbejde er et kæmpe arbejde, som virkelig kræver planlægning, hjerte og vedholdenhed. Der bliver uddelt nødhjælp i form af mad, tøj, o.lign. Som indsamles via gaver fra enkeltpersoner og menigheder i Danmark. Det sociale arbejde rækker til fattige familier, hjemløse og børn i Rumænien.

Dorthe og Cornel står også for kontakt til de rumænske skolebørn, som missionsforbundet støtter. Der hjælpes med indkøbene til skolebørnene, og de vejleder og rådgiver også skolebørnsfamilierne. Vi havde samlet over 7000 kr. ind, som er sendt til skoleprojektet.

Vi har i et halvt år samlet penge ind, med hjælp fra vores menighed. Vi har pantet flasker, solgt hotdogs og vafler til kirkekaffen og menigheden har været med på et marked i Frederiksværk, hvor der blev solgt kaffe, kage og lopper.

Resten af de penge vi havde samlet ind blev brugt til at købe bjerge af mad - mel, brød, olie, ris, bønner, salt, pølse o.lign. Sammen med Dorthe, Cornel og en gruppe fra Grindsted var vi ude i to landsbyer, med store behov, for at dele mad ud.

Da vi tog hjem var der stadig penge til indkøb af mad, og også til indkøb af en varmeovn til en familie.

Før vi delte maden ud sang og prædikede nogle af de frivillige hjælpere. I den ene landsby var det i et telt, de havde bygget som kirke.

I den anden landsby var det udenfor på en græsplæne, hvor alle stod op.

Da mødet var færdigt og tingene var delt ud, blev vi inviteret ind i forskellige hjem.

Det så virkelig forfærdeligt ud i husene. Skraldet var smidt på gulvet, der lugtede forfærdeligt og alt så, så beskidt ud.

I den ene landsby blev vi inviteret ind i den kristne families hus. Cornel fortalte at denne familie havde været ligesom de andre i landsbyen, hvor mange fædre drikker.

Men familien havde mødt Jesus og oplevet hans kærlighed, faren var holdt op med at drikke og det begyndte at gå meget bedre for dem. Allerede da vi trådte ind kunne man bare mærke Guds kærlighed i deres ansigter og i deres sang.

Spørgsmålet: " Hvordan kan det være at jeres hjem er så pænt og rent?" blev dog også stillet af os nysgerrige danskere. Men spørgsmålet blev oversat, og en af de unge piger i huset svarede at Jesus havde gjort deres hjerter rene, derfor skulle der også være rent omkring dem, både i deres hus men også i deres handlinger.

Vi besøgte en familie, i den anden landsby, hvor faderen ikke kunne arbejde, og hvor der var 10 hjemmeboende børn. De boede i et lille hus, der var mindre end de fleste af vore værelser. Et liv vi ikke kan forestille os.

Ca. en måned efter vi havde været på besøg (altså i nov. 2016) fik vi besked om at familiens hus ikke længere fandtes men var styrtet sammen.

Husene i begge landsbyer var meget dårlige, og de fleste var kun en slags lerhytter. Uden varme og med toilet i et skur flere meter fra huset.

En af de ting man hurtigt undret sig over var alle de paraboler, som simpelthen var over det hele. Jeg undrede mig nogle gange over at nogle køber et fjernsyn, men ikke har penge til mad.

Hjemmefra havde vi også samlet bamser og børnetøj, som vi delte ud i den ene landsby. Det var så underligt at se voksne mennesker skubbe små børn bare for at få fat i en bamse. Måske i håb om at kunne sælge den eller at kunne bytte den til noget spiseligt.

Vores besøg i de 2 landsbyer gjorde et meget stærkt indtryk. Vi fik med egne øjne at se, hvordan troen på Jesus betyder en forskel i den måde man lever sit liv på. Der var et før og et efter.

Tænk at være så fattig, at man ikke kan give sine børn mad hver dag. At bo i noget der ligner en lerhytte uden varme, vand og toilet og hvor der måske er frostgrader på op til - 35°. Og oven i det, måske flere meter sne.

I børneklubben i Onesti kommer der ca. 25 - 40 børn hver fredag for at lytte til bibelhistorier, synge, lære bibelvers og have det sjovt.

I børneklubben møder børnene et engageret team, der er opsat på at lære de rumænske børn evangeliet om Jesus, igennem både leg, sang og undervisning.

Det var fantastisk at få muligheden for at deltage i klubben. Der var en fantastisk lovsang og engagement. Bl.a. lavede børnene et hjerte til hver af os med skriftstedet fra Johs. 3.16 på engelsk. Et dejligt minde med et centralt budskab.

Vi fik knyttet et par hurtige venskaber og har nu noget kontakt via facebook.

En tur vi aldrig glemmer, og som sætter livet i perspektiv. Der er mange store spørgsmål der trænger sig på, og jeg er taknemmelig for min tandbørste og for at kunne spise hver dag.
Tekst og fotos: Johanne Holm




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk