[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Charley Stephansen, Præst
Vestermarkskirken
Mail: clstephan@hotmail.com
Jesu møde med mennesker?
1 mar. 2016
Joh. 4:30- 39Solen brænder på denne navneløse samaritanske kvinde og på denne verdens frelser. Træt af at rejse, Jesus stopper ved Jacobs brønd, fordi han har en aftale med skæbnen (det ved hun bare ikke endnu) Hun er årsagen til at v. 4 Han måtte tage vejen igennem Samaria.
Hun er også træt og varm. Ikke så meget fra vandkrukken hun bærer på hovedet, men mere fra dem tomhed hun bærer i hendes hjerte.
Passionen som løb gennem hende i fortiden, er nu stoppet.
Hun er træt og udslidt og hendes ansigt genspejler hendes brugte liv.
Hun kommer på den varmeste tid af dagen, som forklarer hendes rygte og status.
De andre kvinder kommer om morgenen hvor det er koldt for fællesskab, sladder.
Hun gider ikke de stirrende blikke fra de ”frelste”.
Hun er gået denne vej for i alt 5 mænd, altid alene. Hun tænker på fortiden, om hendes valg, hendes længsler og behov, men hun kan ikke viske hendes fortid ud og starte forfra.
Hun er for enden af en ensrettet vej. Forholdet til hendes nuværende mand fører heller ikke derhen hvor hun ønsker at gå, men hun har brug for ham. Hans nærvær fylder hendes behov for fællesskab.
Hun er gået fra mand til mand og hele tiden håbet på at denne mand kunne fylde hendes længsel efter kærlighed, accept og glæde. Men det har kun efterladt hende skuffet.
Her kommer hun til brønden med hendes tomme vandkrukke som mere end nogensinde er et symbol på hendes situation og tilstand.
Hendes øjne møder frelseren, og han ser gennem hendes smerte og tomhed, som kun han kan fylde. Hen ser på hendes fortid med en mildhed og han ser hver flamme af passion og også nederlagene efter passionens ild er gået ud.
Han fortæller hende, at Gud er ånd og at tilbedelse ikke er noget man udfører i kirken, men det handler om at Guds ånd i os møder Guds ånd og det kan ske hvor som helst.
Det som er kendetegnende ved Jesus her, er mere det han ikke siger, frem for det han siger.
Han gengiver hendes fortid og nuværende situation uden at hentyde til synden i dette.
Han giver ingen alterkald. Han præsenterer ingen struktureret gennemgang om hvordan man bliver frelst. Han tilbyder ikke at bede med hende
Det som Jesus gør, er han tager hende væk fra byen og hen til dette stille sted. Han viser en refleksion af ham selv. Helt forståeligt trækker hun sig tilbage.
I samtalen tager Jesus hende tilbage til ham selv og tilbyder hende levende vand.
Ikke noget som skal fortjenes, men en gave til at tage imod.
For hende var denne fremmed først en jøde, dernæst Herre, dernæst profet, men til slut ser hun ham som Messias.
Hendes liv er forandret og forvandlet og fyldt med nyt håb og glæde som hun altid har længtes efter og hun går tilbage til byen som delte hende, men også har forkastet hende.
Tilbage efterladt i sandet er en tom vandkrukke, men hendes hjerte flyder over med det levende vand.
Hun løber tilbage til de mennesker som har forkastet hende og fortalte dem om Jesus som havde fortalt alt om hende, selvom han ikke kendte hende. Mange kom til tro på Jesus pga. denne kvindes villighed til at fortælle om det hun oplevede til andre. De erfarede selv, at det som kvinde fortalte, var blevet en virkelighed også for dem.
Venligst
Charley Stephansen
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
