[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Henrik Frimand-Meier,
Netkirken
Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com
»Vi, de elendige«
1 okt. 2024
Det ligger ikke rigtigt til os. At erkende vores hjælpeløshed. Så hellere forblive lidt uigennemtrængelige, for om ikke andet, at beholde en vis form for værdighed. Og man kan vel også godt komme i tvivl en lille smule, af og til? Måske begyndte det at lysne, men uvist af hvilken årsag, gik det ikke helt som tiltænkt. »Har jeg misforstået et eller andet, eller er tingene ikke det jeg troede?«Tilværelsen rummer mange finurligheder og nogle af de bump vi oplever, er tit en følge af de handlinger og omstændigheder vi står midt i. Omstændigheder som vi ikke nødvendigvis selv er herre over.
En af de helt store kom også engang i tvivl; Johannes Døberen. Denne, den sidste af profeterne, som var rundet af den gamle pagt, pegende hen på Messias og alt det Gud havde lovet sit folk, med løfterne om, at en ny tid skulle komme. Profeten, Guds tjeneren Johannes, sad forvirret tilbage i et usselt fængsel. Han have talt kongen midt imod; været tro mod hvad sandt var og fik uretfærdighed i tilgift. Sværdet hang over hans hoved, og han kom i tvivl, for han så ikke dét, han troede, han skulle se. Gudsvirkeligheden stod sløret for ham. Han spurgte gennem nogle af sine disciple: »Jesus, er du Guds salvede konge – ham der skal fremtræde som Herre, holde dom og rense ud – eller skal vi vente en anden end dig?«
Det sker at vi forstår tingene på én måde og så viser de sig at falde ud på en lidt anden måde. »Vi har da skriftens ord at forholde os til, så hvorfor være i tvivl.« Sådan kan vi tænke nu og da.
Og mon ikke Johannes i fængslet tænkte noget i den samme retning?
I Matt. 11, 2-6 står der: Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Jesus svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.«
Johannes havde en klar forventning om at Messias (Kristus) skulle rydde godt og grundigt op i verdens ondskab og det religiøse gedemarked, som også gennemsyrede hans tid. Et opgør med løgn og hykleri, for at det ægte og retfærdige kunne blomstre. (Matt. 3, 1-12) Johannes tænkte, at Messias nu ville knuse den modstand der var imod Guds rige og måske håbede han, at Jesus, hvis han virkelig var Messias, ville hjælpe ham ud af fængslet. Såre menneskeligt, og åndeligt på samme tid. Sådan ville jeg i hvert fald nemt kunne forføres til at tænke, hvis det havde været mig, der var i Johannes sted. Åndeligt kaldet og menneskeligt bundet.
Johannes tvivlede ikke på, om Jesus var udsendt af Gud, for så tror jeg ikke, at han havde spurgt ind som han gjorde. Nej, tvivlen gik på om det virkelig kunne være sådan Messias viste sig for verden, som tjener for de elendige? Og ja, lige sådan fremstod Jesus: som den der gør sig til oprejsning og frelser for de elendige.
Johannes havde hørt det Guds inspirerede ord, og han havde talt inspireret, ja oplevet Helligåndens konkrete nærvær. Gud havde sanktioneret hans tjeneste og Ånden havde åbenbaret at Jesus er Messias. Men I hans sind havde løfterne tegnet et mere majestætisk billede af hvordan Messias skulle fremtræde. Et mere magtfuldkomment billede af hvordan Guds rige ville komme til udtryk, når Messias trådte frem for magter og myndigheder i tiden.
Og hvad var det så han så? At Jesus ikke fremtrådte i den forjættede konges herlighed. At Davids kongeslægt i Jesus tonede ydmygt frem. Det stemte ikke med hans forventninger og hans håb om en forløsning, her og nu. Johannes i sin usle fængselscelle sad hjælpeløst tilbage, med et udsigtsløst blik i øjnene. Og med et brændende spørgsmål: Jesus er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?
Det spørgsmål vil Jesus aldrig lade stå ubesvaret hen, når det udspringer af et ærligt menneske hjerte. Til Johannes lød svaret: Om jeg (Jesus) end ikke fremtræder i den forjættede konges herlighed, så gør jeg dog det, som er forjættet, nemlig at Messias skal oprejse og frelse de elendige, de fattige; som mærker deres trang og hjælpeløshed og erkender deres tilstand.
Kun for elendige og hjælpeløse bliver Jesu budskab til et godt budskab. Og det er vores udfordring: At erkende vores hjælpeløshed. Først og fremmest for Jesus skal vi erkende tingenes virkelige tilstand. For uden dén, bilder vi os selv ind at vi kan klare os uden ham.
Det er det sidste vi kan – klare os uden Jesus. Hos ham findes nåden, lyset og genoprettelse, forsoning og forløsning. Det begynder med, at vi dropper vores skråsikkerhed, i nær sagt enhver sammenhæng. Omvender os og tager imod i tro.
Hvis du tager imod Jesu og ikke forarges over ham, vil du opleve en fuldkommen glæde i hjertet. Du vil erfare at Jesus ER frelseren.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
